Dagligliv på arkivet

At dykke ned i en stak tidligere indleverede arkivalier, f. eks afleveret af boet efter Aksel og Kirsten Harpøth i No, kan se fuldstændig uoverskueligt ud. For det første er det gotisk håndskrift, ikke det nemmeste i verden. Det skal tydes, men øvelse gør mester.

Når man interesserer sig for den slags dokumenter og historien, finder man ud af, at det er en guldgrube. Det er hvad vi oplever på arkivet. Vi skal bare nævne et nyt Harpøth navn, så er der straks en af de øvrige, der søger på nettet og vi får familien stykket sammen.

Ikke at vi har en komplet historie, så langt fra, men vi forsøger at finde ud af, hvor de enkelte dokumenter hører hjemme, hvem de har tilhørt, og hvem, der har handlet. Det bliver brikker til dem, der søger i denne slægt.

Derfor er det så vigtigt at man ikke blot kasserer/smider væk.

Hvis I finder dokumenter/papirer/fotos eller brevvekslinger af ældre dato, så lad os se det. Det er måske lige den brik vi mangler for at belyse slægtens historie

Gå ind på arkiv.dk. Vælg: Udvidet søgning. Ved Arkiv skrives Ringkøbing. Vælg Ringkøbing Lokalhistoriske Arkiv. I søgefeltet skrives herefter Harpøth. Hermed fremkommer en samlet oversigt over, hvad arkivet har registreret om Harpøth-familien.

Else Bæk Olsen