d. 10. nov. 2016 foretog vi den officielle indvielse af vore nye lokaler på Herningvej 8.

Historien om Pedersens hus. (Herningvej 8, Ringkøbing)

Oprindelig ejer: Snedker C. Carlsen

1881
Skøde til Købmand Heger.

1882
Skøde til Amtsfuldmægtig cand. jur. P.E. Rosenørn.

1894
Skøde til Distriktslæge M.B. Melchiorsen

1907
Huset er bygget i 1907 ??

1916
Skøde til Den Vest og Sønderjyske Kreditforening

1916
Sundhedskommissionen for Ringkjøbing Købstad meddeler tilladelse til at etablere 1 stk. WC og 1 stk. håndvask i ejendommen.
Iflg. Folketælling 1916 bor følgende i huset: (familien bor til leje i huset)
• Theobald Gliemann Buch, Maskinmester ved Vandbygningsvæsnet.
• Jenny O. Buch , husmoder.
• Gudrun Larsen Buch, barn.
• Sara Ottelia Buch, barn.
• Albert G. Buch, barn.
• Peter Larsen Buch, barn.
• Conrad Bruhn Buch, barn.
• Ernst Vilhelm Bruhn Buch, barn.

1916
Iflg. Mandtalsliste bor følgende i huset:
• Ernst Bruhn (1837 – 1919 – død på Herningvej 8)
• Birgitte Bruhn (født Buch 1838 – 1925)
• Karen Bruhn (1873 – 1965)
• Margrethe Nygaard f. 1896 (tjenestepige)
Familien Bruhn stammer fra herregården Rydbjerg i Velling

1919
Skøde til Proprietær Nikolaj Bruhn (Rydbjerg, Velling) (Sælger: Den Vest og Sønderjyske Kreditforening)
Samtidig med skødet tinglyses en servitut om, at der fremtidig ikke må opføres nogen bygning højere end i 2 etager, og der må ikke på ejendommen drives fabriks- eller anden virksomhed som ved røg, lugt eller støj kan være generende for arbejdet på Kreditforeningens kontor.

1920
Skøde til Frøken Karen Bruhn (Søster til sælger)
Købesum 11.000 kr., som berigtiges ved kontakt 3.500 kr. og 7.500 kr. berigtiges ved af køberinden overtager en sælgeren påhvilende aftægtsydelse:
Sælger har hidtil været pligtig til at svare sin moder, enkefru Birgitte Bruhn en årlig aftægt og har til sikkerhed deponeret et beløb, der i øjeblikket andrager 7.579 kr. på Sparekassebog nr. 389 i Ringkøbing og Omegns Sparekasse. Denne aftægtsydelse påtager Karen Bruhn sig fremtidig at tilsvare, således at sælger er fri for enhver pligt i så henseende, hvorved han får nævnte Sparekassebog udleveret til fri rådighed.
Frk. Karen Bruhn blev i 1930 og 1934 valgt til menighedsrådet på den grundtvigske liste.

1921
Iflg. Folketælling 1921 bor følgende i huset:
• Birgitte Bruhn (mor)
• Karen Bruhn (datter – ejer af huset)
• Bodil Hansen, ung pige.

1925:
Iflg. Folketælling 1925 bor følgende i huset:
• Frk. Karen Bruhn, husmoder.
• Gregers Frederik Friis, politifuldmægtig. (bor der fra 1926 – 29)

1929 – 32 En lærerinde bor til leje hos Karen Bruhn

1940
Iflg. Folketælling 1940 bor følgende i huset:
• Karen Bruhn. (fra 1936 kaldes hun Rentrice)

1943 – 44 Modist N.K. Brun bor til leje hos Karen Bruhn.

1948 – 51 En radiotekniker bor til leje hos Karen Bruhn.

1950
I 1950 køber murermester Andreas Christensen ejendommen af familien Bruhn mod at Karen Bruhn kan få lov til at bo i huset. Herved opdeles ejendommen i 2 lejligheder. Frk. Karen Bruhn bor i lejligheden mod øst. Lejligheden mod vest bebos herefter af Andreas Christensens datter og svigersøn (Svend Pedersen).
Murermester Andreas Christensen har bl.a. muret Priorgården på Torvet.

1953
Skøde til Montør Svend Pedersen
Svend Pedersen var elektriker på højspændingsværket (RAH).
Svend Pedersen har 2 sønner: Jørgen og Knud Erik Pedersen, som har haft det meste af deres barndom i huset. Jørgen er ca. 7 år og Knud Erik er ca. 5 år, da de flytter ind.
Frk. Bruhn har ca. halvdelen af huset med stue, soveværelse, toilet samt køkken (nuværende badeværelse)
Desuden værelse på 1. Sal.
Ud fra hendes stue var der en terrassedør mod en stor træterrasse. Haven var delt op, således at frk. Bruhn havde ca. halvdelen mod øst og familien Pedersen ca. halvdelen mod vest.
Familien Pedersen havde stue mod gaden (nuværende besøgslokale). Ca. halvdelen af det store mødelokale var deres soveværelse. Deres badeværelse var det nuværende personaletoilet.
Kælderen var udelukkende en fyrkælder med fyr og brændsel. Senere udgravede Svend Pedersen kælderen med håndkraft, således at der blev plads til bl.a. drengenes modeljernbane.
På 1.sal var der kun isolering i de 2 værelser. Loftrummet i midten var uisoleret. Det var koldt på loftet om vinteren, men drengene fik blot en varmedunke med i seng.

1973
Kommunen meddeler tilladelse til at indrette badeværelse i det ene køkken (Frk. Bruhns køkken).

1991
Skøde til Ringkøbing Museum.

År ??
Skøde til Ringkøbing Kommune.

2016:
Ringkøbing Lokalhistoriske Arkiv flytter ind i bygningen efter en omfattende renovering.

Herningvej 8, matr. Nr. 171-b