Månedens historie

Månedens historie, september 2018

Den 10. september 1953 var en stor festdag i Ringkøbing og omegn, idet man denne dag havde det daværende kongepar Dronning Ingrid og Kong Frederik den 9. på besøg.
– Under dette besøg oplevede kongen både, at få fingrene til at lugte af røget helt, og han fandt ud af, at det ikke kun var på vejene i hovedstaden, der kunne være køer.

Ringkjøbing Amts Dagblad beretter udførligt om besøget, de skriver blandt andet følgende.

”Den første velkomst til Vestjylland fik kongeparret af børnene ved Nørhede skole, der havde taget opstilling ved landevejen med blomster, og hvor lærerinden, Fru Elkjær bød velkommen til Vestjylland.

Den næste velkomst fik kongeparret ved Ringkøbings bygrænse, hvor amtmand Sommer-Andersen og politimester Seerup havde taget opstilling ved 5 km-stenen på Herning-landevejen, hvor Ringkøbing bymark slutter.

Ved bygrænsen havde den første store menneskeskare taget opstilling, for at se kongeparret køre igennem den store lyngklædte æresport, der var rejst ved Alkjær Lukke. I store gotiske bogstaver bar en transparent tværs over landevejen ordene ”Velkommen til Ringkjøbing”. Ringkjøbings håndværkere havde slidt dag og nat i denne uge, for at få denne æresport og de andre udenomsværker til kongebesøget gjort i klar stand, og anstrengelserne med æresporten belønnedes med en anerkendende kongelig udtalelse.

Gennem den flagkransede Herningvej kørte kortegen til Torvet, hvor kongen standsede bilen foran den røde løber op til baldakinen på rådhuset på slaget 10:30. Tårnuret faldt i slag netop som borgmester Marius Pedersen bød kongen velkommen, og borgmesterinden overrakte dronningen en stor buket røde og hvide nelliker.”

Kongeparret hilser på byrådet. Nr. 3 fra venstre: Borgmester Jens Dalgaard-Knudsen

 

Spejderne hilser på Kong Frederik d. 9. og Dronning Ingrid.
Jørgen Pedersen, søn af Svend Pedersen, Herningvej 8, hilser på Dronning Ingrid. Til højre for Jørgen Pedersen: Hartvig Dahl. Til venstre for Kong Frederik: Viggo Hvistendahl, Niels Jørgen Lund Pedersen og Brædstrup Holm.
Helt ude til højre: Reimer Wiese.

Dagbladet beskriver at “Spejderdrengen der havde overrakt dronningen en buket var så benovet over sin ærefulde hverv at han slet ikke ville holde op med at gøre honnør, da dronningen ville takke ham for buketten, men en ældre kammerat, der ledsagede ham, var situationen voksen og modtog dronningens hilsen”.

Derefter fulgte en travl formiddag, hvor kongeparret nåede at besøge både Kirken, Rådhuset, Schuberts Børnehjem, Alderdomshjemmet og Museet.

Kongeparret efter besøget i Ringkøbing Kirke. Ved siden af kongen går amtmand Sommer-Andersen, og mellem kongeparret ses borgmester Marius Petersen.

Om eftermiddagen skulle kongeparret møde befolkningen i den unge fiskerby Hvide Sande, hvor kongen specielt havde ønsket at føje sin honnør til den hæder, der er vist ofrene for den store redningsbåds-ulykke.

Men først skulle der spises frokost, og dette foregik hos amtmanden på Rindumgård. Her havde kongen udtrykt ønske om, at få lov at smage røget helt, som han havde hørt var en af egnens specialiteter. For at gøre det så godt som muligt, stod køkkenpersonalet og fjernede alle ben og skindet fra de røgede helt, inden de skulle serveres for kongen. Da de blev serveret sagde kongen, at han ellers havde hørt, at man spiste dem på en anden måde. Dette måtte de give ham ret i, men fortalte så samtidig, at så kom fingrene altså til at lugte! Det betyder ikke noget sagde han, jeg vil gerne have dem serveret på den rigtige måde. Heldigvis var der flere helt i køkkenet, så kongen kunne få lov at spise sine helt på den rigtige vestjyske måde.

”Efter frokosten hos amtmanden på Rindumgaard kørte den kongelige bilkortege ved 14-tiden ud fra amtmandsgården og gennem Ringkjøbings flagsmykkede gader, hvor kongeparret på ny blev. hyldet. Gang på gang måtte kongen tage farten af den store Bentley Cabriolet, og flere gange bremsede den kongelige bil helt op, når små børn, flere på mødres arme, ønskede at række blomster ind til dronningen.

Også under køreturen over det flagsmykte Holmsland måtte kongen til tider sætte vognen i ”skridtgang”, mens han med den ene hånd på rattet i den højrestyrede engelske bil tog mod blomsterbuketter med den anden hånd, samtidig med at dronningen kvitterede med strålende smil.

En faretruende situation opstod, da bilkortegen var drejet ind på den nye klitvej fra Søndervig og var nået næsten til Klegod. En vogterdreng havde været ved at drive en flok på 6 køer over vejen, da han ved bilkortegens tilsynekomst mistede kontrollen over dyrene. Den første vogn med amtmanden og politimesteren slap uhindret forbi, men et par af køerne blev urolige, og kongen måtte bremse helt op og trække over i vejens venstre side for at undgå at ramme dyrene. De øvrige vogne fik også listet sig forbi, men den sidste af bilerne i kongens følge måtte pænt vente, til køerne behagede at fortrække fra vejen.”

Jo kongeparret var kommet på landet, men heldigvis endte den ”faretruende situation” – som ”Ringkjøbing Amts Dagblad” beskrev på deres forside den 11. september 1953 – godt, og besøget i Hvide Sande blev gennemført som planlagt.

Og som Ringkjøbing Aarbog skriver ”Månedens, ja årets begivenhed blev kongebesøget i Ringkjøbing den 10. september… Dagen blev uforglemmelig for by og egn, der sidst havde kongebesøg i 1921.”

Kongen taler på Torvet