Badeliv i Søndervig

Følgende er uddrag af et jubilæumsskriftet:
Søndervig Badehotel 50 år  (1884 – 1934):

1884:
Dengang lå der kun et eneste sommerhus derude. Det tilhørte etatsråd Møller i Ringkøbing, stifteren af Den Vest- og Sønderjyske Kreditforening. Men så fandt denne etatsråd pludselig på – sammen med en række andre brave Ringkøbinggensere – at nu skulle der bygges badehotel i klitten. Og så gjaldt det kun om at få badelivet og folkelivet til at florere.
Men det gik ikke så glat lige straks. Egnens folk, ja, de kom nok til havs engang imellem – men de kom ikke på restauranten. Ringkøbingenserne kom kørende i vogne, men de holdt ind ved gårdene, og de havde mad med. Ingen flotheder her! Men omsider opdagede man, at man på hotellet kunne få en kop kaffe med hjemmebagt brød for 50 øre, og så lod mange mønten springe.
 
 
Soppetur
Folk, der var drenge for 40 år siden (i 1890’erne), fortæller, at endnu dengang var det en hel begivenhed at se nogen bade. Opdagede man, at en eller anden bogstaveligt talt var ved at gå i vandet, ja så sprang den yngste ungdom af sted for at se, hvordan det spændte af. Selv havde man hjemmefra strengt påbud om ikke at bade, – bar soppe! Hele familien tog sig en soppetur, og når det var forbi, havde man for denne gang fået, hvad man med rimelighed kunne forlange af badelivets glæder.
 
 
Hvad skal enden blive?
Det var strengt forbudt herrer og damer at bade sammen. Herrebadehuse i række for sig, damernes for sig. Det var damerne, der gjorde oprør. Nogle sagde, at de ville have lov at bade sammen med deres mænd. Det lod sig gøre, men så måtte damerne gå hen i herrernes badehuse. Herrer på damernes område tilstedte man ikke. Alligevel kom forargelsen:
En dag, fortæller fru Gravesen fra hotellet, kom der en lærerinde til mig med alle tegn på forargelse malet i sig ansigt:
Hør, fru Gravesen, udbrød hun, nu går herrer og damer sammen i bad, hvad skal enden blive?
– Våd, tænker jeg, smilede fruen.
 
Den første bil i Søndervig.
Det var i 1905 eller 1906, fortæller fru Gravesen. Den var fra Tyskland, og derfor var dens fører uvidende om, at man ikke måtte køre med motorkøretøj på småvejene over Holmsland. Bilisten blev da også mulkteret af politiet fra Ringkøbing og skulle give møde i Retten tre dage senere.
Åh – udbrød bilens passagerer, da de hørte det, men nu er vi altså i Søndervig, og her har vi så lov at være i tre dage!.
10 år tidligere havde også en cykle være en seværdighed derude.
 
Bademester Jørgen.
I mange år havde man en bademester, der hed Jørgen – med et tilnavn så uartigt, at det ikke må komme på tryk!. Denne Jørgen var en lun svend.
En dag kom en lille Københavner-dame bestyrtet op af badet og råbte til Jørgen, at hun  havde slugt vand. Om han troede, det gjorde noget?
– Nej bette frøken, svarede Jørgen. Der skal nok være nok til de andre.